Plankrigenes Forhistorie 

Året 771, Skyggemosen. Et fælt og fugtigt sted, kun betrådt af eventyrer og de væsner der ynglede derinde. Indtil en dag hvor eventyrerne begyndte ikke at vende tilbage derfra. Rygtet begyndte at gå om en skygge, mørkere end nogen anden, som omfavnede alle der kom den nær, og aldrig lod dem slippe væk igen. Ud af skyggemosen kom det frygtelige skyggebæst, skyggernes dronning, et enormt og fælt væsen af død og fortabelse. Terroren kom over Brynjeport, der blev reduceret til en spøgelsesby, folk gemte sig inden døre indtil den store helt Valdemar Sejr trådte frem. Den ældste og dygtigste kriger i Brynjeports historie. Valdemar kæmpede en uretfærdig kamp, og gav sit liv for at frelse Brynjeport fra skyggen, men da var det allerede for sent. For dronningen havde i skjul åbnet portaler imellem nye verdener, døre som guderne havde forsøgt at glemme blev frit tilgængelige for ethvert væsen der ønskede at komme til Gal'tarian. Skyggedronningen efterlod sig sine børn der aldrig blev fundet, og portalerne... det første tegn på det kaos der skulle rulle over Gal'tarian. For ud af portalerne viste de første væsner sig, i det baltiske land imod nord kom de røde mareridts væsner. Skyggekrigerne der dominerede det baltiske land skulle blive de første til at smage det bitre nederlag der fulgte da lederen, en rød drage med uendelig visdom og styrke begyndte sin grådige plan om overtagelse af Gal'tarian. Snart kom dens angreb overalt, kun måneder efter skyggedroningens fald skulle portalerne blive benyttet af de mægtige drager der overrendte Brynjeport og gang på gang reducerede Ridderne og borgerne. En gruppe af helte, Drageridderen Kristian Lyshjerte, Druiden Samaien Ildblomst og Thalas højelveren Elvomir Feldur gik i forbund for at frelse Brynjeport. Med de mægtige afrettersten kunne de lukke portalerne, og for en tid så det ud til at angrebet, om end ikke overvundet så forsinket, var slået tilbage. For den røde herskers tropper blev færre, og flere steder mistede han sin magt. Men den Røde konge havde været forudseende, hans blod var blevet plantet i menneskene, de røde disciple ville vokse overalt blandt folket. Tiden arbejdede for planvæsnerne, i 14 år troede man at man havde overvundet kaoset og kunne vende tilbage til et normalt liv. Lige indtil den berømte troldmand Nazkal Fendershoke, skaber af Den Hvide Hånd, mester af tid, pludseligt forsvandt på samme tid hvor elveren Daiodem med en mørk elverlignende dæmons hjælp, havde samlet en hær af skyggeelvere der angreb Thalas elverne i Stromskoven, der blev fordrevet og nedslagtet.

Et år skulle der gå efter de kaotiske og foruroligende begivenheder, før kongen i 786 skulle blive angrebet i hjertet af sit land. Hovedstaden Breadmoore blev jævnet med jorden og dens konge med den, da drageridderne led et fatalt nederlag imod de tieflinge hære, der sammen med balor dæmonerne brutalt fjernede Breadmoore fra verdenskortet, og sammen med byen også den mægtige Algazmir kirke de to instanser af godhed forsvandt sammen med den legendariske Remfire af Algazmir, der nu siges at være død. Ødelæggelsen drev over Gal'tarian, som vinden over en mark, mennesket gik i landflygtighed, og kæmpede for deres races overlevelse, nye portaler blev åbnet. Gal'tarian var ikke længere menneskets land. Nye guder blev tilbedt, mennesket behøvede håb, og nægtede at lade sig udslette. Plankrigene fortsatte indtil den mægtige troldmand Mordread sendte sine krigeriske tyrevæsner ud for at udslette den sidste rest af mennesker. Enorme væsner med horn, stærke så kun riddere kunne modstå dem... men ikke for evigt.