Miloskul er Krigsgud og kaldes også Metallets Mester.

Domain: Earth, Fury, Protection, Strength og War.

Favoritvåben: Dværge Krigsøkse

Beskrivelse:
Miloskul havde sin store fremgangsperiode efter plankrigenes begyndelse. De store krav til de overlevende væsner i Gal'tarian, og nødvendigheden af at føre krig medvirkede til at mange sluttede op om Miloskul. Han udviklede sig hurtigt fra kun at være smeden og krigerens gud, til også at blive konger og fyrsters. Sagnene fortæller om den modige kriger Martin Sølvblod som Miloskul gav sin støtte til, og inspirerede ham til at tage magten over byen Kornlund, hvor han var Fyrste i en begivenhedsrig periode, han blev efterfuldt af en mægtige Kong Olmer, der især er kendt for det store slag foran Kalmarsks porte mod den tilbagevendende Algazmir ridder, Alexander Lysbringer, fader til den nuværende konge over Dragoheim Eritinum Celestin Lysbringer. Det siges at han i dag er dværgenes foretrukne gud, troen på ham blev især indført af Kong Kheldor af Skaldflækker klanen, kongen under bjerget - i hans mystiske dværgerige.

Denne gud søger sine tilbedere i folk der værdsætter kamp og strategi, endda krig. Han imponeres tit af folk der kan bruge våben bedre end andre. En dygtig kriger, en vild barbar, en krigspræst eller endda en Hellig Ridder er folk han tit ser som potentiale tilbeder. Hans mål i Gal’tarian er at sørger for at stridigheder som ikke bliver hørt, bliver ført videre, endda kan det ende med krig, hvis ikke de løses på en eller anden måde. Han kommer tit i skikkelse af en Ulv, Løve eller en ældre kriger. I krigerform bærer han en fuld krigsbrynje med en sortkutte som er hevet ind over hans krigsbrynje. En stor dværge krigsøkse hviler i hans hånd og et skær af blåt lys udspringer fra hans øjne.

Han bruger tit sin tid på at give sine tilbeder rette viden om kampstrategier og træning med våben og sørger for de beholder deres mods ånd i kamp. En der tilbeder Miloskul vil altid værdsætte at når døden kommer, skal det være i en god kamp, så vedkommende kan dø i rette ånd og dø velvidende at guden nu er stolt af en. Død uden kamp anses som den fortabtes død. Der er flere der mener at denne form for død ikke føre ens sjæl til Miloskuls krigs haller.

Da Miloskul også står for metaller er der mange dværge der tilbeder ham ligeså. Det at en gud værdsætter guld er noget dværge kan lide og at guden endda kan lide en god kamp gør at denne gud tit værdsættes højt i dværgesamfundet. Hans symbol er derfor en krigsøkse eller en form for metal afbillede som symbol.

Guden anses for det folk vil se i guden, godt eller ondt spiller ingen rolle når guden tolkes af mange, men en ting er sikkert, han er ikke en gud der er en kryster og således bør hans tilbeder ligeså være stolte og ikke folk der bukker under for overmagter der vil tvinge en i knæ. Det er derfor tit set at folk der tilbeder onde guder tit overraskes eller bliver forbavset over hvad en der tilbeder denne gud kan finde på.

Filosofi:
Miloskul kan være ven eller fjende med alle guder, hvis stridighederne lægger op til dette. Der går mange filosofier om hvordan krig skal betragtes, er det godt? Ondt? Ingen er nogensinde blevet enige om dette og derfor anses det tit for en spændende diskussion at deltage i for hans tilbeder.

Metal er noget af det dyrebare i denne verden og således er det derfor også værdsat af racer der tilbeder guden. Metal er intet værd uden den der former det og bruger det, eller er det? Filosofien er ikke til at undgå og er en der nemt kan blive skændes højt om.

Opsumering: Miloskul forventer at hans tilbedere er stærke, og altid er parate til at kæmpe de kampe livet byder på. Fejhed og uduelighed foragter han, mens mod og strategi er dyder han fremmer i folk. Han er altid på udkig efter nye tilbedere der har potentiale til at blive indskrevet i historiebøgerne. Også opfindere af krigsmaskiner har hans opmærksomhed, han er metallets mester, og ynder at give dygtige konstruktører åbenbaringer til hvordan de kan føre en mere effektiv krig.

Sætninger tilbeder tit fremsiger:
- Den der bære viljen og styrken, kan også fremdrive store ting med sit våben.
- Våbenet er ikke det der dræber, men krigeren der føre det.
- Min gud, en krig, at dø her er en ære.
- Den der ser i fjendens øjne, har intet at frygte, for Miloskul er stor.
- Hvis du ej mere høre lyde eller føler smerte er du gået ind i Miloskuls haller.
-Hvor vover du/I at trodse mig! Ved Miloskuls krigsøkse, jeg hermed udfordrer Jer/dig.
- Ved Miloskuls vrede, hvor vover du at fornærme mig.- Ved Miloskuls vrede, hvor våger du at fornærme mig.
- For Miloskul!

Præster af Miloskul (Guidelines/hjælp til rollespillet for præster):
Præster af Miloskul er ikke bange for konflikter uanset hvad, de tager dem gerne op og de er ikke bange for at ty til kamp er der ikke andet valg for at løse en konflikt. Krig er ikke altid løsningen, men igen kan krig tit løse problemer og forny samfundstilstanden. Præster af Miloskul bruger tit tid på at ophøje soldaters morale med at holde taler og prædikede deres guds ord og gudens støtte når en krig skal udkæmpes. De vil altid være fortaler for at have en god militærisk hær i et samfund og rådgive folk på magten omkring dette og hvorfor det er vigtigt.
Præster af Miloskul vil altid forsøge at styrke folk der er svage eller forsøge at lære dem mod. De ser det som deres pligt at sørger for at folk de bor og lever sammen med yder deres bedste og sørger for at være modige og pligtopfyldende overfor deres overordnede.
Præster af Miloskul vil ligeledes prædike om vigtigheden i metallets brug og udnyttelsen af metallet til at lave våben og rustninger. Det er ikke uhørt at en præst af Miloskul selv kan smede og gerne lære andre at smede. Præster af denne tro kan virke meget fanatiske og til tider provokerende og frembrussende pga. af deres store mod og tro på at se konflikterne i øjnene uden frygt så vidt muligt. Miloskul præster har tit stor respekt blandt folk der værdsætter mod, disciplin og kampkunst. Ligeledes er disse præster kendt for at udbrede deres guds ord, overalt de kommer og forsøge at omvende folk til denne tro så de kan opbygge et fællesskab af stærke bånd af mod.